800	Vikingetogena begynder. Hedeby grundlægges. og bliver et at NordEuropas handelscentre.
804 – 10	Kong Gudired hersker i et dansk rige omkring Slien.
811	Opførelsen af Danevirke påbegyndes, som værn mod sakserne og Frankerriget, der anerkender Ejderen som Danmarks syd grænse. Ansgar indleder kristen mission i landet.
880ernr	bruges første gang navnet Danmark, og riget omfatter med sikkerhed Skåne, øerne og Jylland
	I slutningen af århundredet afstås Danelagen af angelsakserne til danske vikinger.
900	Riget splittes, men samles under Jelling - kongedømmet af Harald Blåtand der lader sig kristne.
ca. 980	Indleder Svend I Tveskæg regelmæssige plyndringstogter til England
1013	Erobringen af England placerer Danmark som stormagt i Nord - og Østersøen, en position som hævdes af Knud den Store.
1042	Unionen med England opløses
ca. 1060	Svend II Estridsen befæster kongemagten, knytter forbindelse med pavehoffet og inddeler Danmark i 8 bispedømmer. Kirken får privilegier. Harald Hen sikrer kongen monopol på møntvæsenet
1085	Knud den Helliges mislykkede flådeopbud bremser ekspansionen mod vest
1104	Asser vælges til Danmarks første ærkebisp i Lund. Under Niels begynder et egentligt centralstyre med faste embedsmænd
1131 - 57	Efter borgerkrig er Valdemar I den Store enehersker støttet af Hvide - slægten.
1160erne	præges af kampe mod venderne
1169	erobres Rügen
1170	Ærkebisp Eskil forsøger at hævde kirkens selvstændighed over for kongemagten og kommer i konflikt med Valdemar. der afsluttes med forlig
1178	Absalon bliver ærkebisp i Lund
fra 1185	gennemføres dansk. ekspansion over for nordTyskland
1202	erobres Holsten
1219	Estland.
1227	Ekspansionspolitikken bryder sammen med Valdemar II Sejrs nederlag ved Bornhöved til et forbund af nord‑tyske. fyrster
1241	Den lovgivende og delvis den dømmende magt glider fra tingene til kongen landskabslovene nedskrives. Jyske Lov udstedes
1241	Lenssystemet indføres med en opløsning af rigsenheden og kongemagten til følge. Kirken bliver landets største godsejer; Jakob Erlandsen og Jens Grand hævder kirkens verdslige rettigheder over for kongemagten
1282	Adelen tvinger Erik V Glipping til at underskrive første danske. håndfæstning, bl. a. om årlig indkaldelse af danehof. Regelmæssige danehoffer afholdes dog kun i kortere tidsrum og afløses efterhånden af rigsrådet, som i 14. årh. bliver dominerende politiske. institution.
1301‑19	Dansk ekspansion i N‑Tysk land udhuler Danmarks økonomi
1332 - 40	Christoffer II pantsætter hele landet, der beherskes af de holstenske grever Gerhard og Johan, i Skåne af svenskerkongen.
1340	Niels Ebbesen dræber Gerhard.
1340 - 60	Valdemar IV. Atterdag samler riget
1361	erobres Gotland
1367‑70	føres krig mod Hansaen, der ved Stralsund freden bl. a. får V‑Skåne med kgl. borge som pant på 15 år
1380	Oluf lll arver Norge
1387	ved hans død hyldes hans mor Margrete, som Danmarks frue og husbonde
1389	Efter sejren over svenske. konge Albrecht. forener hun de nordiske riger i Kalmarunionen
1397	Kalmarunionen formaliseres
1429	Erik Vll af Pommern indfører Øresundstolden som modtræk mod Hansaens magt.
1448	Oldenborgerne kommer på den danske trone med Christian.I.
1460	kommer Slesvig og Holsten under det dansk kongehus. Holsten vedbliver dog at være ty. Len. Kongerne fører borgervenlig politik for at imødegå adel og rigsråd, kirke og Hansa.
15. årh’s slutning	indføres vornedskab og hoveri
1520	Christian lls Stockholmske Blodbad
1523	Kalmarunionens sprænges, da Gustav I Vasa i Sverige rejser Dalkarlene til oprør
1534 - 36	Grevens Fejde vindes af Christian lll v.h.a. adelen
1536	Reformationen gennemføres; kongen bliver kirkens overhoved. Samarbejdet mellem konge og adel fortsættes under Frederik II.
	Udenrigspolitikken præges af voksende modsætning til Sverige i kamp om herredømmet over Østersøen
1563‑70	Nordiske Syvårskrig
1611‑13	Kalmarkrigen.
1625‑29	Christian IVs deltagelse i Trediveårskrigen
1643 45	Torstensson‑krigen
1645	Brømsebro‑freden. Sveriges overtagelse af magtstillingen ved Østersøen
	Under Christian IVs merkantilistiske politik oprettes handelskompagnier og industrivirksomheder
1657 60	Karl X Gustav‑krigene, hvor Danmark mister Skåne, Halland, Blekinge og Bohuslän
1660	Til udbedring af Danmark´s finansielle situation indkaldes stændermøde
1665	Støttet til borgerskabet indfører Frederik lll arvekongedømme og enevælde, bekræftet i Kongeloven. Sehested og Griffenfeld reformerer centraladministrationen, enevælden udøves gennem kabinet og kollegiestyre. Fødselsadelen mister sin politiske magt og sit væsentligste privilegium, skattefrihed, ved indførelse af hartkornsskatter
1671	Grundlaget for et nyt aristokrati skabes ved indførelse af en ny greve - og barontitel.
1675 79	Skånske Krig
1683	Christian Vs Danske Lov skaber ensartede retsregler og lighed for loven
1700‑21	Store Nordiske Krig
1702	Vornedskabet ophæves
1721	hele Sønderjylland kommer under den danske. krone ved fordrivelsen af Gottorperne
1733	indføres stavnsbåndet
1751‑70	J. H. E. Bernstorff udenrigsminister;sikrer Ds neutralitet; fortsat merkantilistisk politik begunstiger handel og industri
1750 - 1807.	Den florissante tid
1770‑72.	Struensee
1772 - 84	Høegh‑Guldberg.
1784	bli ver A. P. Bernstorff landets egentlig. Ieder
1788	Stavnsbåndet ophæves som den første af de følgende tiårs store landboreformer
1797	Frihandelsvenlig toldlov gennemføres.
1801	Slaget på Reden. Danmark tvinges ud af væbnede neutralitetsforbund med Rusland og Sverige, indgået 1780.
1807	Kbh.s bombardement, flåden udleveres til englænderne, Danmark slutter sig til Napoleon.
1813	Statsbankerot
1814	Ved freden i Kiel afstås Norge til svenskerne
1834	Rådgivende Provinsialstænder indføres.
1846	En liberal bevægelse opstår som under indtryk af voksende national modsætning i hertugdømmerne bliver nationalliberal og skandinavistisk og finder s.m. bondebevægelsen i Bondevennernes Selskab.
1848	Under pres af Februarrevolutionen i Frankrig lover Frederik Vll en fri forfatning, fælles for Danmark og Slesvig. Slesvig‑holstenerne gør oprør og får støtte af Preussen og Tyske Forbund.
1848 50	Treårskrigen slutter militært med dansk. sejr ved Isted, men medfører samtidig opgivelse af det ejderdanske program.
1849	Junigrundloven, som indfører det konstitutionelle monarki og afskaffer kollegier til fordel for ministerier, omfatter ikke Slesvig.
1855	vedtages imidlertid Helstatsforfatningen, som dog ikke anerkendes af Holsten.
1857	De nationalliberale danner regering, indfører næringsfrihed og afskaffer Øresundstolden samme år.
1863	opgiver helstatspolitik til fordel for ejderpolitik; Novemberforfatningen for Danmark og Slesvig
1864	foranlediger krig med Preussen og Østrig. Krigen afsluttes med dansk afståelse af Slesvig, Holsten og Lauenburg.
1866	Krigens udfald svækker de nationalliberale, og godsejerne gennemtvinger i samarbejde med en del af bondepolitikerne Juligrundloven, der ved priviligeret valgret sikrer de store jordbesiddere fast flertal i Landstinget. De smelter sammen de nationalliberale i partiet Højre
1870	dannes Forenede Venstre. Højskolebevægelsen og andelsbevægelsen vinder frem. . Det industrielle gennembrud
1871	grundlægges Socialdemokratiet
1872	får flertal i Folketinget og kræver parlamentarisme. , som Kongen og Højreregeringen Estrup, 1875‑94, forhindrer dette
1877 og 1885‑94	regerer Estrup v.h.a. provisoriske finanslove ‑ provisorietiden..
1881 - 84	Gennem visnepolitik standser Folketingets flertal al lovgivningsarbejde
1884	Socialdemokratiet repræsenteres i Folketinget
1895	Forsvarssagen er stridspunkt mellem Højre og Venstre, der svækkes af stadige delinger. Under I. C. Christensen. grundlægges Venstrereformpartiet
1896	dannes Dansk Arbejdsgiverforening
1898	De Samvirkende Fagforbund
1899.	Storkonflikt resulterer i Septemberforliget
1901	Ved Systemskiftet gennemføres parlamentarismen i praksis. Venstrereformpartiet danner regering.
1903 1903	gennemføres lov om skat på indkomst og formue.
1905	Radikale Venstre skiller sig ud fra regeringspartiet
1908.	Alberti‑affæren
1914 - 18	Danmark neutralt under 1.verdenskrig.
1915	Ved grundlovsændringen afskaffes Landstingets privilegier, kvinder og tjenestefolk får valgret.
1920.	Genforeningen Danmark indtræder samme år. i Folkeforbundet. Christian Xs politiske indgriben udløser Påskekrisen.
1929‑40.	Efter valgsejr er Socialdemokratiet ledende regeringsparti, i koalition med Radikale Venstre i perioden
1933	Depression og stigende arbejdsløshed fører til Kanslergade‑forliget med Venstre. S.å. vedtages de store social reformer.
1939.	Som led i neutralitetspolitik underskrives i kke ang rebspagt med Tyskland
1940	9. apr. besætter tyskerne Danmark, Stauning danner samlingsregering.
1941	underskriver Danmark Antikomintern pagten
1942	udnævnes Scavenius til statsminister.
1942‑43	. bliver modstandsbevægelsen aktiv, øgede sabotager. Ultimative krav fra ty. side fører til da.ty. brud
1943	29. aug. da hær og fläde afvæbnes, og regeringen ophører med at fungere.
1944	Folkestrejken.
1945	4. maj tysk kapitulation. Retsopgøret med landssvigerne.Danmark medl. af FN
1948‑53.	Marshall‑hjælp
1948 - 49	Forhandlinger om nordisk forsvarsforbund ender resultatløse
1949	tilslutter Danmark sig NATO; s.ä. medl. af Europarädet.
1952	oprettes Nordisk Råd
1953	vedtages ny grundlov med bl. a. alskaffelse af Landstinget, grundlovsfæstet parlamentarisme, kvindelig tronfølge og mulighed for at Folketinget kan overdrage dele af da suverænitet til mellemfolkelige myndigheder. Grønland gøres til ligeberettiget del af Danmark
1955-59	forsøgene på at skabe en nordisk toldunion slår fejl
1959	tilslutter Danmark sig EFTA
1966	får Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti socialistisk flertal i Folketinget.
1967	vedtages gennemførelse af kildeskat
1968 - 71	VKR‑regering
1972	vedtager Folketinget loven om Danmarkss indtræden i EF med 151 stemmer; ved den påfølgende folkeafstemning stemmer 56.7% af stemmeberettigede for Ds indtræden i EF