Løjt sogn

Sognet indeholder byerne:Løjt Kirkeby, Barsmark, Skovby, Stollig, Bodum og Nørby.  Nogle af lokaliteterne nævnes i dokumenter fra 1352.[76]

1250

Der laves ændringer på kirken (den nuværende stenbygning)[77]

1544

Løjt hører sammen med Aabenraa amt til det Gottorp styrede hertugdømme  Slesvig.[78]

1580

Frederik II Købte mange store herregårde mellem Kolding og Aabenraa, også Stolliggård, som var en herregård, samt fladsten og Nørby. Da kongen  havde Haderslev amt, blev løjt indlemmet heri . De kongelige  firbønder havde møllepligt på Lillemølle, Medens  de hertugelige bønder havde møllepligt på store Rundmølle

Gårdtyper efter 1580:

Kongelige bønder

Stolliggård, Nørby, Fladsten

Hertugelige bønder

Dalholt

Kirkelige bønder

Sillehole, Højgade , Kjeldstoft. Barsmark gårdene - Jakobsgårde, Knudsgårde

Hoveri er vist aldrig blevet praktiseret i området[79]

1603

Da der blev pålagt nye skatter “tjenestepenge” eller “ottingspenge”. disse var en afløser for hoveripligten. Men da skatten ikke var ens på de magre egne og på de fede jorde vandrede men i protest til Gottorp og protesterede, samt krævede at det betalte beløb skulle være uafhængig af jordkvaliteten. Protesten resulterede i at flere blev kastet i fangekælderen på Brundlund.[80]

1627 (30 års krigen - Kejserkrigen)

Efter et nederlag flygter kong CHR IV tropper mod nord efterfulgt af Wallensteins bander. alle disse tropper plyndrede hvor de kom frem.

De kongelige tropper har af brændt hovedpræstegården.

Fra 1627-29 dør 205 personer, heraf 127 af blodgang eller pest.[81]

1642

Amtmand Heinrich Brockdorff tilstår sin tjener Nis Nissen at bygge en kro ved kriken i Løjt. - sognets ældst kendte.[82]

1657 - 60 (Svenskekrigen.)

Egnen hærgedes af både svenskerne og siden af de polske hjælpetropper., der også bragte pesten til sognet. Efter krigen lå   37 gårde og kådnersteder øde.[83]

1704

Der bygges et skolehus på 6 fag i Kirkeby, for hele sognet.[84]

1721

Sognet kommer under kongelig administration.[85]

1736

Der indføres en helligdagsforordning, hvorefter det var forbundet med bødestraf, at arbejde om søndagen.[86]

z

Efter fattiglovens indførelse samlede tolvmændene og præsten ind, således at man var i stand til at give et fast ugentlig bidrag til de fattige der var blevet godkendte. Bidagene blev fastsat efter en ligning. Fattigkassen er meget tilbageholdende med at udbetale. Har blot et medlem at en familie nogen indtægt gives ingen støtte.

Et eksempel fra 1832. en mand med en uhelbredelig benskade lader sig skille fra sin kone. Han får afslag på hjælp idet  han kunne lade sig forsørge af sig kone.[87]

1740

Der er biskoler i Barsmark, Skovby og Stollig, medens der på barsø kun er en sommerskole.[88]

1740 - 80

Da svenskerne indførte store afgifter på fragt fra fremmede skibe søgte flere løjtinger borgerskab i sverrige hvorved de undgik denne afgift. For nogle har det været et rent skin borgerskab idet de aldrig har boet i Sverige , medens andre flyttede helt eller delvis til Sverige.[89]

1746

Både i Barsmark og Skovby åbnes der nye skoler på 5 fag hver. Samtidig inddeles Løjt i flere skoledistrikter.[90]

1754

Lærerembedet frigøres fra kirken. dvs. det gøres til et selvstændigt erhverv.[91]

1782

Provsten og amtmanden opfordrer til at man får en rigtig lærer. 10 år tidligere havde man brugt degnens 12 årige søn.[92]

1763

Der drives en navigationsskole i Løjt[93]

1791

Skolen i Kirkeby har 160 elever, men kun 1 klasseværelse.

I Skovby er der 72 børn, i Barsmark er der 47 børn og på Barsøer der 19 børn i en omgangsskole[94]

1802

Der bygges en ny skole med 2 klasser og lærerbolig, skillevæge er af træ.[95]

1807  (Napoleonskrigen).

En del fattige levede godt af affaldet fra soldaternes slagtninger.[96]

1809

Efter af den danse flåde var blevet taget af englænderne udrustede man kanonbåde til kapertogter. Palmesøndag kæntrede en sådan ved Agersø i storebælt og 11 mand druknede herunder 7 løjtinger.[97]

1820

Omkring 1820 fik pastor Mathiesen oprettet en sparekasse for  Løjt sogn, samt en almissekasse  til hjælp for trængende.[98]

1837

To af lærerne har været på normalskolen i Vonsild for at sætte sig ind i den indbyrdes undervisning.[99]

1841

Der er nu så mange børn at skolen må deles i tre klasser, derfor bygger man en selvstændig elementar skole for begynderklassen,[100]

1845

Styrmandsskolenskolen  i Skovby havde 22 elever uden sogns fra , der var indlogerede på forskellige gårde (Folketællingen)[101].

1848-49 (Slesvigske krig)

Løjt kommer under slesvig-holstenerne , men Barsø forbliver dansk. En del dansksindede løjtinger tager ophold på barsø i perioden.

Barsø underlægges en periode Nordborg amt. Farvandet mellem barsø og Løjt holdes blokeret af orlogsskonnerten “Delfinen”[102]

1853

Fra et brev skrevet af lærer S.N. Sørensen fremgår det at sognet havde 6 lærere (incl. en på Barsø).

I Kirkrby var der tre lærere til de tre klasser med omkring 250 børn. I elementar klassen brugtes med megen nytte “Indbyrdes undervisning”[103]

1860

Søfarende i Løjt sogn[104]

Kaptainer        33

Styrmænd       22

Menige           204

opgivelserne stammer fra folketællingen, men er meget usikre da angivelserne bl.a. kan være - Skippere, redere, matroser, kokke og tømrere.

1863

Styrmandsskolen lukkede da der oprettedes en navigationsskole i Aabenraa.[105]

1864

Natten mellem den 10 - 11 april lavede det danske frikorps et udfald fra Assens  via Barsø, der var dansk, ind på løjtland hvor man tog en Slesvig-holstensk løjtnant v. Strombeck med deling til fange. Fangerne førtes atter  via Barsø - Assens til  København. Efter 8 dage udveksledes løjtnanten med en dansk befalingsmand.

8 - 9. juli lavede Slesvig - holstenerne et udfald mod Barsø med 30 både og flere kanoner rettet mod øen. Øen var let at indtage idet der ingen soldater / frikorpsfolk var på øen.[106]

1865

3/4 af tjenestefolkene kom udensogns fra.[107]

1867

Natten mellem den 16. og 17 august 1867 brændte hovedpræstegården i løjt. Der var blevet fyret for kraftigt idet der dagen i forvejen havde været bispevisitats. den kraftige fyring medførte at der gik ild i en maltkølle.

Ved branden måtte tjenestepigen, jomfru Høg - en provste datter fra Als, springe ud af et loftvindue. forinden havde hun kastet nogle dyner ud, og hun slap med at blive forslået.

Ved branden brændte kirkebøgerne fra 1840-1867, både hoved og bibog idet degnen dagen før havde været oppe med dem for at få dem sammenlignet. Præsten var nær indebrændt da han forsøgte at redde dem. Han blev dog reddet ud af døren i gavlen.

Om denne dør berettes det at den blev indsat under pastor Matthiesens ombygning, der havde sagt at der engang skulle reddes en præst ud her.[108]

1870

Skolens børnetal er så stort at der tales om en fjerde skoleklasse i Kirkeby, men man vælger dog at oprette en selvstændigt skoledistrikt i Bodum hvorved elevtallet falder. [109]

z

I 70’erne ophørte næsten al hjemme produktion af klæde. Dermed forsvandt også rokkedrejer erhvervet. [110]

1879

Børnetallet i Kirkeby skole er 280 og man må se sig om efter mere plads. Man køber en mindre ejendom og bygger om således at der er fire lærerboliger og en gymnastikplads.[111]

1891

Landmænd i Skovby / Stollig anskaffer i fællesskab sognets første damplokomobiltrukne tærskeværk.[112]

1894

Der dannes et andelsmejeri på løjtkirkeby. Til bygningen optog man et lån på 25000 Mark. Der var 63 andelshavere med 236 køer.

Skovby/Stollig dannede samme år deres eget andelsmejere, med 55 andelshavere og 264 køer. Mejeriet fik til huse stenbjerg mølle, hvorved man kunne få kraft møllen.[113]

1901

Amtsbanen Aabenraa - Løgumkloster indvies, og får 5 daglige afgange. I 1914 solgtes 40.000 billetter årligt fra sognet. [114]

1907

De første telefoner etableres. [115]

1915

En ny stor skole med 6 klasser, gymnastiksal og 2 boliger for gifte lærere, samt 2 skoler for ugifte lærere indvies. Den prøjsiske stak har ydet et tilskud på 25000 mark.[116]

1914 - 18

Første verdenskrig kostede sognet 96 mand.[117]

1920

Løjt stemte dansk . Kun 21% af de fastboende stemte tysk.[118]

z

Afgivne stemmer                    1472 (af 1673 mulige)

Danske stemmer                   1119

Tyske stemmer                     353 [119]

1921

Løjt og omegns ungdomsforening dannes. [120]

1921 -1970

Sognets indbyggertal[121]

1921               2372

1955               2687

1960               2590

1965               2665

1970               2864

1930

Forsamlingshuset bygges. [122]

1947

Stollig mejeri går sammen med Aabenraa Centralmejeri.[123],