811
Frankerkongen Karl den Store og Danerkongen Hemming bekræfter ved Højtidelig edsaflæggelse at Ejderen danner grænse mellem disse to riger. Det sydligste område fra Ejderen til Kongeåen kaldes Sønderjylland og området fra Kongeåen til Skagen kaldes Nørrejylland[1]
1523
Chr. II forlader landet og Frederik bliver valgt til konge af Danmark.[2]
1525
Frederik I giver det slesvig-holstenske adel et skriftligt privilegium der bekræfter den længe praktiserede hoved og håndsret over deres fæstere.[3]
Hertug Christian, den senere Christian III bosætter sig i Haderslev.[4]
1526
Den senere Chr. III bliver indsat til at styre Haderslev Amt.[5]
1532
Chr II vender tilbage til landet, lokkes i en fælde og holdes fange på Sønderborg Slot.[6]
1534 - 1536
Grev Christoffer af Oldenborg og Lübeck indleder et angreb på Danmark. Officielt for at få genindsat Chr. II, men med så stærke bindinger til det katolske, at man måske kan kalde det et opgør mellem den Lutherske og den katolske holdning.[7]
1542
I den slesvig-holstenske kirkeordning indførtes, at der kun måtte ansættes degne der kunne undervise i katekismen.[8]
1544
Kong Christian III udsteder en forordning der påbyder at kappelanerne på landet skal holde skoleundervisning og undervise i den kristelige børnelærdom, samt i læsning skrivning og regning.[9]
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten deles
De tre dele fik navn efter henholdsvis Haderslev, Sønderborg og Gottorp. Det første område tilfaldt hertug Hans, det andet kongen og det tredje gik til hertug Adolf. Hertug Hans fik Haderslev amt og Tørning len, dertil det store Tønder amt med de frisiske øer bortset fra Amrum, Vesterland-Før og nordspidsen af Sild, der hørte til kongeriget, dertil Rendsborg og øen Femern, der var en del af hertugdømmet Slesvig, selvom den lå ud for Holstens kyst. Hertug Hans fik også Løgumkloster og Bordesholm kloster i Holsten.
Sønderborg-delen strakte sig tværs over landet via Flensborg til Bredsted. Gottorp-delen omfattede Slesvig og Husum amter samt Ejdersted, og for at få regnestykket til at gå op kom også det lille Aabenraa amt under Gottorp. Den yngste bror, Frederik, blev affundet med Slesvig bispegods. l Holsten var lenene mindre, fordi de adelige godser her var så omfattende.[10]
1559
Ditmarsken blev erobret.
Den sydligste del lægges til Holsten (Kongelig), Den nordligste del fik hertug Adolf, og den midterste del fik hertug Hans.[11]
1572
Hans den yngre, søn af Christian III overtog Sundeved og Als som sit eget lille hertugdømme.[12]
1580
Fra Gottorp slot begynder en udskiftning, idet man er mere interesseret i jordskat end i hoveri.[13]
Hertug Hans døde den 2. okt - begraves 14 feb. i Slesvig.
Hertugdømmet deles således:
Kongen får Haderslev amt, og Hertug Adolf får Tønder amt med løgumkloster.[14]
1660
Amtmandsfunktionen indføres. Amtmanden var overordnet den øvrige verdslige lokalforvaltning, og derfor den lokale kontakt/forbindelses person til såvel landsregeringen på Gottorp som til kancelliet i København.
Fungerer frem til 1864.[15]
1665
Der oprettes universitet i Kiel[16]
1683
Der indføres sandemænd ved herredsting. Sandemændene blev udpeget af kongen, deres opgave var oprindelig at dømme i mordsager. Men reelt blev også brugt som uvildige personen, f.eks. ved jordfordeling.
Institutionen fungerede frem til
1864.[17]
1721
Under den store Nordiske krig besættes hertugdømmerne og præsterne må sværge troskab mod kongen, dette lykkedes først i 1721, hvorefter hertugdømmet må anses for at være kongens.[18]
1736
Der blev indført en fattiglov i Slesvig, hvorefter tiggere skulle uddrives af landet, arbejdsduelige skulle gøre tjeneste i hæren og hvert sogn skulle forsørge sine egne fattige.[19]
1750
Aabenraa amt udgøres af Rise- og Sønder Rangstrup herreder samt Varnæs.[20]
1761
Efter kongeligt reskript måtte skolerne fremover kun betroes til bestandige skoleholdere, der havde bestået en prøve hos provsten.
Kost og natteleje på omgang skulle afskaffes, og der skulle skaffes faste skoler og indtægter til lærerne.[21]
1768
Præster der skal ansættes i slesvigske sogne skal efter forordning have studeret mindst 2 år ved universitetet i Kiel (Tysksproget).[22]
1771
Efter en forordning, udsendt af Struensee, skal børn døbes med fast efternavn., For det øvrige danmark blev dette først gældende fra 1856.[23]
1788
Stavnsbåndet ophæves.
1805
Vaccination mod kopper indføres.[24]
1806
Holsten indlemmes i monarkiet
1814
Slesvig-holstensk skolelov vedtages.
· Skolepligt fra 6-7 års alderen til konfirmationsalderen.
· Seminarister skulle foretrækkes i lærerstillinger
· Degne og lærere skulle have fri bolig og græsningsareal samt fast penge og naturalieløn.[25]
1816
Lauenborg erhverves.[26]
1846
Den nordslesvigske landboforening stiftes (Haderslev amt)[27]
1848
24 - 25 marts dannedes den provisoriske regering i Kiel. den ville sammenkalde de forenede stænderforsamlinger (slesvig og holsten) for at samle hertugdømmet og videreføre dem under hertugen (tysk regeret).
1852
Den mellemsvigske landboforening stiftes (Aabenraa amt, Sundeved, Als samt Flensborg omegn)[28]
1864
Sønderjylland tabes til Preusen og Østrig
1866
Sønderjylland indlemmes i Preussen, efter krigen mellem Preussen og Østrig. Ved fredsaftalen mellem Preussen og Østrig indføres §5, der giver mulighed for at dele af “Slesvig” efter en afstemning kan slutte sig til Danmark. (Denne afstemning holdes 1920)[29]
1867-69
Byernes monopol på at drive handel ophæves. Dette medfører at der på landet kommer handlende i hver lille by, feks en høker.[30]
1870
I folkeskolen skal der undervises i tysk i 6 timer / uge fra 3. klasse.[31]
1878
I folkeskolen skal der undervises i tysk i 12 timer / uge fra 3. klasse.[32]
§5 fra 1866 krigen mellem Preussen og Østrig ophæves[33]
1888
Tysk skal være undervisningssproget i alle folkeskoler, dog er faget religion undtaget.[34]
1890
“Deutscher Verein für das nördliche Sleswig “ oprettes foreningen kaldes
“Nordmarkverein”[35]
1899
Amtsbanen Aabenraa - Gråsten indvies med stationer i: Skelbæk, Styrtom, Lundsbjerg kro og Sdr Hostrup kro, Nørballe, Felsted kro, Tumbøl kro, Slyngsten (kun person beford. - benyttedes primært af Svejrup folk), Bøgholm (kun person beford.), Skovbøl (med daglige togkrydsninger), Varnæs kro, Bovrup, Kiding, Grøngrøft, Fiskebækskov, Fiskebæk, Adsbøl, Gråsten.[36]
1904
Amtbanen Aabenraa - Hovslund - Løgumkloster åbnes med stationer i: Nørreport, Kanappen, Stollig, Løjt Skovby, Barsmark, Løjt Kirkeby, Nørby, Knivsbjerg, Genner, Østermark, Øster Løgum, Hovslund, Rugbjerg, Nørre Hostrup, Egvad, Lønholm, Hellevad, Hellevad Mølle, Klovtoft, Sivkro, Bredsted, Øster-Terp, Gravlund, Alslev Kro, Asset, Løgumkloster Holmplads, Løgumkloster[37]
1926
Amtsbanen Aabenraa - Gråsten og Aabenraa - Løgumkloster nedlægges.[38]
Sognet indeholder byerne Skelde, Gammelgab(Krammark), Dynt, Iller, Brunsnæs Smøl og Skodsbøl med Egernsund.
Trafik: Der var jernbane forbindelse fra VesterSottrup til Skelde. Og dampskibsforbindelser fra Skeldebro, Brunsnæs og Egernsund til byerne Sønderborg og Flensborg.
1734
Skolelæreren får 12 mark årligt af kirkekassen.[39]
1779
Da hertugenslægeten i Lyksborg uddør kommer slægtens jord under kongen.
Broager land var næsten udelukkende Lyksborgsk.[40]
1858
Skeldeskole åbner klasse nr. 2,
Der er på dette tidspunkt 120 - 130
børn[41]
1878
Skolen i Skelde brænder ned til grunden.[42]
1901
Broager gymnastikforenimng stiftes.
1922
Skolen i Skelde får et tredje klasselokale.[43]
1932
Broagerbanen nedlægges.
Brøns sogn indeholder byerne
1849
Da beboerne i Brøns ikke ville betale skatter mm. til den provisoriske regering. Derfor skred de slesvig-holstenske embedsmænd til udpantninger. Da dette heller ikke hjalp Bad man tyske tropper om at komme til hjælp som eksekutionskommandoer. Disse tropper var nornalt borte når befolkningen stimlede sammen.
Da tropperne (senere på dagen kom også jægersoldater) kom til brøns blev de modtaget uden for byen af sognerådsformanden der bad dem om ikke at gå ind i byen da der allerede var mange mennesker forsamlet, alligevel besatte man byen. Om aftenen kom der fra Rejsby en skare på ca 200 mand. Det kom tilkamp og der var sårede på begge sider. En skare oprøre (danske fra Rejsby) blev taget til fange og sendt til afhøring i slesvig og haderslev.
Både fra Berlin og fra København kom der advarsler til den provisoriske regering om ikke at bruge magt da dette kunne føre til borgerkrigs lignende tilstande.
Efter episoden her blev der dog atter betalt skat.[44]
Sognet indeholder byerne Stubbæk, Sdr. Hostrup, Røllum,
Torp, Årup, Styrtom og Hostrupskov . Ensted er første gang nævnt i en jordebog
fra 1231.
1480
Christian I giver Ahlefeldterne afslag på deres ønske om at nedlægge Årup.[45]
1498
Indtil 1498 er lundtoft herred et pantelen der tilhører godsherren på Årtoft-Søgård gods. På dette tidspunkt indløses pantet af Frederik I, der er bosiddende på Gottorp slot . Herredet ligges ind under Tønder amt der er en del af det område der er tildelt Gottorp som underhold. Når det ikke kommer under Aabenraa amt skyldes det sikkert at dette ikke er fuldt styret fra Gottorp.[46]
1508
Den slesvigske biskop udnævner Owe Johannis til sognepræst efter Nicolaus Tugoni (Tychsen eller Thaysen), der måtte tage sin afsked på grund af svagelighed.[47]
1606
Med det kongelige privelegium fra 1524 omdanner Ahlefeldterne på Søgård de seks gårde i Årup til en ladegård.
1627 (30 års krigen)
Da Chr.IV tropper måtte opgive forsvaret
ved Elben og de tysk-romerske tropper
tog op gennem landet blev sognet plyndret, først af de danske tropper og
senere af de tysk-romerske.[48][E1]
1643 - 45
Kort før jul rykker den svenske general Thorstensons hær ind i landet og plyndrer og hærger sognet.[49]
1646
Ensted sogneskole oprettedes i Røllum.[50]
1657
Den svenske hær rykker atter ind i sognet, tiltrods for at det gottorpske hertugdømme har sluttet en forbundstraktat med svenskerne plyndres sognet atter.[51]
1659 - 60 (Svenskekrigen.)
De polske tropper i den svenske hær har bragt en plettyfus-epidemi med sig og ca 1/4 af sognets beboere dør.[52]
1680
Der bygges et nyt degnehus og skole i Stubbæk.[53]
1700
Årup bøndernes ugentlige hoveri
forpligtelse var afløst af en pengeydelse.[54]
1700-1850
Ca halvdelen af bønderne i Sdr.Hostrup, Røllum og Torp er fæstebønder under Årup-Søgård, medens resten var kongelige fribønder under Tønder amt. For Stubbæk var det dog kun ca 1/3 der var fæstebønder.[55]
1710
Årup får besked om at de ikke må give husly til fremmede og omstrejfende insiddere (jordløse fattige) og betlere.[56]
1725
Hertugen på Augustenborg overtager Årup gods[57]
1757
Der bygges et skolehus uden bolig i Hostrup.[58]
1777-91
Hjulmager familien Jepsen i Røllum afsætter ca 150 vogne i Tønder, Aabenraa og Flensborg amter. Vognene er af typer som: arbejdsvogne, fragtvogne og stadsvogne med vognkasse i kurveflet.[59]
1800-60
sognets indbygger tal er som følger:
1803 828 indb. 1840 1157indb. 1860 1339 indb.[60]
1804
Sognet indfører skat til fattigkassen[61]
1830’erne
Alle sognets lærere er seminarie uddannede.[62]
1848
Alle Årup bønderne køber sig frie af arbejdsforpligtigelsen på ladegården for et pengebeløb på 10.000 mk.[63]
1849
14 børn opdrages for fattigkassens regning.[64]
1850
Jernploven indføres.
Lundtoft herred kommer under Aabenraa amt.[65]
1856
På egnens teglværker begynder man at fremstille drænrør.[66]
1882
Årup godsmejeri får installeret dampmaskine til et centrifuge mejeri.[67]
1886
I Sdr. Hostrup tages det første fælles damptærskeværk i brug.[68]
1893
Der bliver oprettet et andelsmejeri i Stubbæk med 42 interessenter. Produktionen sælges til Hamborg.[69]
1903
I Stubbæk dannes en andelskasse “Spar und Darlehnskasse zu Stubbeck”, med særligt henblik på at hjælpe landmændene.[70]
1909
Telefonen kommer til Røllum.[71]
1913
Der oprettes en benmels fabrik i Sdr Hostrup. Herefter skal alle kadavere . i Starten både fra Aabenraa og Sønderborg kredsen, leveres til denne fabrik.[72]
1918
Elforsyningen kommer til sognet.[73]
1925
Ensted sogns Ungdomsforening stiftes[74]
1970
Ensted, Løjt og Aabenraa danner den nye Aabenraa kommune[75]
Sognet indeholder byerne:Løjt Kirkeby, Barsmark, Skovby, Stollig, Bodum og Nørby. Nogle af lokaliteterne nævnes i dokumenter fra 1352.[76]
1250
Der laves ændringer på kirken (den nuværende stenbygning)[77]
1544
Løjt hører sammen med Aabenraa amt til det Gottorp styrede hertugdømme Slesvig.[78]
1580
Frederik II Købte mange store herregårde mellem Kolding og Aabenraa, også Stolliggård, som var en herregård, samt fladsten og Nørby. Da kongen havde Haderslev amt, blev løjt indlemmet heri . De kongelige firbønder havde møllepligt på Lillemølle, Medens de hertugelige bønder havde møllepligt på store Rundmølle
Gårdtyper efter 1580:
Kongelige bønder
Stolliggård, Nørby, Fladsten
Hertugelige bønder
Dalholt
Kirkelige bønder
Sillehole, Højgade , Kjeldstoft. Barsmark gårdene - Jakobsgårde, Knudsgårde
Hoveri er vist aldrig blevet praktiseret i området[79]
1603
Da der blev pålagt nye skatter “tjenestepenge” eller “ottingspenge”. disse var en afløser for hoveripligten. Men da skatten ikke var ens på de magre egne og på de fede jorde vandrede men i protest til Gottorp og protesterede, samt krævede at det betalte beløb skulle være uafhængig af jordkvaliteten. Protesten resulterede i at flere blev kastet i fangekælderen på Brundlund.[80]
1627 (30 års krigen - Kejserkrigen)
Efter et nederlag flygter kong CHR IV tropper mod nord efterfulgt af Wallensteins bander. alle disse tropper plyndrede hvor de kom frem.
De kongelige tropper har af brændt hovedpræstegården.
Fra 1627-29 dør 205 personer, heraf 127 af blodgang eller pest.[81]
1642
Amtmand Heinrich Brockdorff tilstår sin tjener Nis Nissen at bygge en kro ved kriken i Løjt. - sognets ældst kendte.[82]
1657 - 60 (Svenskekrigen.)
Egnen hærgedes af både svenskerne og siden af de polske hjælpetropper., der også bragte pesten til sognet. Efter krigen lå 37 gårde og kådnersteder øde.[83]
1704
Der bygges et skolehus på 6 fag i Kirkeby, for hele sognet.[84]
1721
Sognet kommer under kongelig administration.[85]
1736
Der indføres en helligdagsforordning, hvorefter det var forbundet med bødestraf, at arbejde om søndagen.[86]
z
Efter fattiglovens indførelse samlede tolvmændene og præsten ind, således at man var i stand til at give et fast ugentlig bidrag til de fattige der var blevet godkendte. Bidagene blev fastsat efter en ligning. Fattigkassen er meget tilbageholdende med at udbetale. Har blot et medlem at en familie nogen indtægt gives ingen støtte.
Et eksempel fra 1832. en mand med en uhelbredelig benskade lader sig skille fra sin kone. Han får afslag på hjælp idet han kunne lade sig forsørge af sig kone.[87]
1740
Der er biskoler i Barsmark, Skovby og Stollig, medens der på barsø kun er en sommerskole.[88]
1740 - 80
Da svenskerne indførte store afgifter på fragt fra fremmede skibe søgte flere løjtinger borgerskab i sverrige hvorved de undgik denne afgift. For nogle har det været et rent skin borgerskab idet de aldrig har boet i Sverige , medens andre flyttede helt eller delvis til Sverige.[89]
1746
Både i Barsmark og Skovby åbnes der nye skoler på 5 fag hver. Samtidig inddeles Løjt i flere skoledistrikter.[90]
1754
Lærerembedet frigøres fra kirken. dvs. det gøres til et selvstændigt erhverv.[91]
1782
Provsten og amtmanden opfordrer til at man får en rigtig lærer. 10 år tidligere havde man brugt degnens 12 årige søn.[92]
1763
Der drives en navigationsskole i Løjt[93]
1791
Skolen i Kirkeby har 160 elever, men kun 1 klasseværelse.
I Skovby er der 72 børn, i Barsmark er der 47 børn og på Barsøer der 19 børn i en omgangsskole[94]
1802
Der bygges en ny skole med 2 klasser og lærerbolig, skillevæge er af træ.[95]
1807 (Napoleonskrigen).
En del fattige levede godt af affaldet fra soldaternes slagtninger.[96]
1809
Efter af den danse flåde var blevet taget af englænderne udrustede man kanonbåde til kapertogter. Palmesøndag kæntrede en sådan ved Agersø i storebælt og 11 mand druknede herunder 7 løjtinger.[97]
1820
Omkring 1820 fik pastor Mathiesen oprettet en sparekasse for Løjt sogn, samt en almissekasse til hjælp for trængende.[98]
1837
To af lærerne har været på normalskolen i Vonsild for at sætte sig ind i den indbyrdes undervisning.[99]
1841
Der er nu så mange børn at skolen må deles i tre klasser, derfor bygger man en selvstændig elementar skole for begynderklassen,[100]
1845
Styrmandsskolenskolen i Skovby havde 22 elever uden sogns fra , der var indlogerede på forskellige gårde (Folketællingen)[101].
1848-49 (Slesvigske krig)
Løjt kommer under slesvig-holstenerne , men Barsø forbliver dansk. En del dansksindede løjtinger tager ophold på barsø i perioden.
Barsø underlægges en periode Nordborg amt. Farvandet mellem barsø og Løjt holdes blokeret af orlogsskonnerten “Delfinen”[102]
1853
Fra et brev skrevet af lærer S.N. Sørensen fremgår det at sognet havde 6 lærere (incl. en på Barsø).
I Kirkrby var der tre lærere til de tre klasser med omkring 250 børn. I elementar klassen brugtes med megen nytte “Indbyrdes undervisning”[103]
1860
Søfarende i Løjt sogn[104]
Kaptainer 33
Styrmænd 22
Menige 204
opgivelserne stammer fra folketællingen, men er meget usikre da angivelserne bl.a. kan være - Skippere, redere, matroser, kokke og tømrere.
1863
Styrmandsskolen lukkede da der oprettedes en navigationsskole i Aabenraa.[105]
1864
Natten mellem den 10 - 11 april lavede det danske frikorps et udfald fra Assens via Barsø, der var dansk, ind på løjtland hvor man tog en Slesvig-holstensk løjtnant v. Strombeck med deling til fange. Fangerne førtes atter via Barsø - Assens til København. Efter 8 dage udveksledes løjtnanten med en dansk befalingsmand.
8 - 9. juli lavede Slesvig - holstenerne et udfald mod Barsø med 30 både og flere kanoner rettet mod øen. Øen var let at indtage idet der ingen soldater / frikorpsfolk var på øen.[106]
1865
3/4 af tjenestefolkene kom udensogns fra.[107]
1867
Natten mellem den 16. og 17 august 1867 brændte hovedpræstegården i løjt. Der var blevet fyret for kraftigt idet der dagen i forvejen havde været bispevisitats. den kraftige fyring medførte at der gik ild i en maltkølle.
Ved branden måtte tjenestepigen, jomfru Høg - en provste datter fra Als, springe ud af et loftvindue. forinden havde hun kastet nogle dyner ud, og hun slap med at blive forslået.
Ved branden brændte kirkebøgerne fra 1840-1867, både hoved og bibog idet degnen dagen før havde været oppe med dem for at få dem sammenlignet. Præsten var nær indebrændt da han forsøgte at redde dem. Han blev dog reddet ud af døren i gavlen.
Om denne dør berettes det at den blev indsat under pastor Matthiesens ombygning, der havde sagt at der engang skulle reddes en præst ud her.[108]
1870
Skolens børnetal er så stort at der tales om en fjerde skoleklasse i Kirkeby, men man vælger dog at oprette en selvstændigt skoledistrikt i Bodum hvorved elevtallet falder. [109]
z
I 70’erne ophørte næsten al hjemme produktion af klæde. Dermed forsvandt også rokkedrejer erhvervet. [110]
1879
Børnetallet i Kirkeby skole er 280 og man må se sig om efter mere plads. Man køber en mindre ejendom og bygger om således at der er fire lærerboliger og en gymnastikplads.[111]
1891
Landmænd i Skovby / Stollig anskaffer i fællesskab sognets første damplokomobiltrukne tærskeværk.[112]
1894
Der dannes et andelsmejeri på løjtkirkeby. Til bygningen optog man et lån på 25000 Mark. Der var 63 andelshavere med 236 køer.
Skovby/Stollig dannede samme år deres eget andelsmejere, med 55 andelshavere og 264 køer. Mejeriet fik til huse stenbjerg mølle, hvorved man kunne få kraft møllen.[113]
1901
Amtsbanen Aabenraa - Løgumkloster indvies, og får 5 daglige afgange. I 1914 solgtes 40.000 billetter årligt fra sognet. [114]
1907
De første telefoner etableres. [115]
1915
En ny stor skole med 6 klasser, gymnastiksal og 2 boliger for gifte lærere, samt 2 skoler for ugifte lærere indvies. Den prøjsiske stak har ydet et tilskud på 25000 mark.[116]
1914 - 18
Første verdenskrig kostede sognet 96 mand.[117]
1920
Løjt stemte dansk . Kun 21% af de fastboende stemte tysk.[118]
z
Afgivne stemmer 1472 (af 1673 mulige)
Danske stemmer 1119
Tyske stemmer 353 [119]
1921
Løjt og omegns ungdomsforening dannes. [120]
1921 -1970
Sognets indbyggertal[121]
1921 2372
1955 2687
1960 2590
1965 2665
1970 2864
1930
Forsamlingshuset bygges. [122]
1947
Stollig mejeri går sammen med Aabenraa Centralmejeri.[123],
1610
Der udbrød brand i byen og 28 huse og boder brændte, samt en del af rådhuset.[124]
1610
19 maj kl.9 morgen udbrød der brand på skibbroen ved Niels Throel og Per ‘s Bådebyggeri. Branden bredte sig grundet forsømmelighed og østenvind fra tjærekogeren og til byen. Kun 1/7 af byen stod tilbage -rådhuset, kirkespiret og affuerdeelen af kriken, og skolehuset på kirkegården. Havde det ikke været for de løjtinger karle havde hele byen og mestendels også kolstrup været brændt ned. [125]
1700 ernes slutning.
Erich Paulsens værft er et værft med betydeligt skibsbyggeri.[126]
1750 ca.
Den engelske urmagerslægt Green kommer til Aabenraa, muligvis med et her hjemmehørende skib.[127]
1831
Thorkild Andersens værft åbner. Bygger over en menneskealder 57 skibe.[128]
1841
Mads Michelsens værft åbner.[129]
1850 ca
Reimers værft åbner.[130]
1860
Gustav Rabens værft åbner.[131]
1863
Der åbnes en navigationsskole.[132]
1880’erne
Kaserne med ekserserplads forlades idet garnisionen flyttes til en nyopført kaserne i Haderslev.
Kasserne med ekserserplads lå over for gildegade (senere markedsplads).[133]
1893
Dansk Nellikekultur startes af gartner Chr. Jacobsen[134]
1898
Amtsbanegården bygges (senere rutebilstation).[135]
[1] Sønderjyske årbøger 1997: Sønderjylland og Slesvig
[2] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre
[3] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[4] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[5] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre
[6] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre
[7] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre
[8] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[9] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[10] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre
[11] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre
[12] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre
[13] Jørgen Schmidt: Broagerland
[14] Sønderjyske årbøger 1997: Hertug Hans den Ældre
[15] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[16] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[17] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[18] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[19] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[20] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[21] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[22] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[23] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[24] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[25] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[26] Sønderjyske årbøger 1997: Sønderjylland og Slesvig
[27] Sønderjyske årbøger 1997: Sønderjylland og Slesvig
[28] Sønderjyske årbøger 1997: Sønderjylland og Slesvig
[29] Sønderjyske årbøger 1997: Sønderjylland og Slesvig
[30] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[31] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[32] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[33] Sønderjyske årbøger 1997: Sønderjylland og Slesvig
[34] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[35] Sønderjyske årbøger 1997: Sønderjylland og Slesvig
[36] Aabenraa amts jernbaner 1899 - 1926.
[37] Aabenraa amts jernbaner 1899 - 1926.
[38] Aabenraa amts jernbaner 1899 - 1926.
[39]Aug. Korse: Broagerlands historie.
[40]Aug. Korse: Broagerlands historie.
[41] Aug. Korse: Broagerlands historie.
[42] Aug. Korse: Broagerlands historie
[43] Aug. Korse: Broagerlands historie
[44] Sønderjydske årbøger 1958: Landstormen ved Brøns
[45] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[46] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[47], Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[48] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[49] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[50] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie
[51] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[52] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[53] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[54] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[55] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[56] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[57] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[58] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[59] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[60] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[61] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[62] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie.
[63] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie
[64] Lars N. Hennigsen: Ensted sogns historie
[65] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[66] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[67] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[68] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[69] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[70] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[71] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[72] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[73] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[74] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[75] Lars N. Henningsen: Ensted sogns historie.
[76] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[77] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[78] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[79] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[80] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[81] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[82] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[83] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[84] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[85] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[86] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[87] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[88] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[89] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[90] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[91] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[92] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[93] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[94] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[95] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[96] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[97] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[98] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[99] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[100] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[101] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[102] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[103] Sønderjysk månedsskrift nr 10 1958.
[104] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie
[105] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[106] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[107] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[108] Sønderjysk månedsskrift nr 10 1958.
[109] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[110] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie
[111] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[112] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie
[113] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie
[114] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie
[115] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie
[116] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[117] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[118] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[119] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie.
[120] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie
[121] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie
[122] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie
[123] S.W. Andersen, H.V. Gregersen, C. P. Rasmussen, H. S. Hansen: Løjt sogns historie
[124] Fladstenbogen (Med egen hånd)
[125] Fladstenbogen (Med egen hånd)
[126] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[127] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[128] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[129] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[130] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[131] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie.
[132] Jes M. Holdt: Glimt af Løjt sogns historie
[133] Aabenraa amts jernbaner 1899 - 1926.
[134] Sønderjysk månedsskrift 11-97
[135] Aabenraa amts jernbaner 1899 - 1926.