Slesvig, Holsten og de sønderjyske sogne

 811

Frankerkongen Karl den Store og Danerkongen Hemming bekræfter ved Højtidelig edsaflæggelse at Ejderen danner grænse mellem disse to riger. Det sydligste  område fra Ejderen til Kongeåen kaldes Sønderjylland og området fra Kongeåen til Skagen kaldes Nørrejylland[1] 

1523

Chr. II forlader landet og Frederik bliver valgt til konge af Danmark.[2]

1525

Frederik I giver det slesvig-holstenske adel et skriftligt privilegium der bekræfter den længe praktiserede hoved og håndsret over deres fæstere.[3]

Hertug Christian, den senere Christian III bosætter sig i Haderslev.[4]

1526

Den senere Chr. III bliver indsat til at styre Haderslev Amt.[5]

1532

Chr II vender tilbage til landet, lokkes i en fælde og holdes fange på Sønderborg Slot.[6]

1534 - 1536

Grev Christoffer af Oldenborg og Lübeck indleder et angreb på Danmark. Officielt for at få genindsat Chr. II, men med så stærke bindinger til det katolske, at man måske kan kalde det et opgør mellem den Lutherske og den katolske holdning.[7]

1542

I den slesvig-holstenske kirkeordning indførtes, at der kun måtte ansættes degne der kunne undervise i katekismen.[8]

1544

Kong Christian III udsteder en forordning der påbyder at kappelanerne på landet skal holde skoleundervisning og undervise i den kristelige  børnelærdom, samt i læsning skrivning og regning.[9]

Hertugdømmerne Slesvig og Holsten deles

De tre dele fik navn efter henholdsvis Haderslev, Sønderborg og Gottorp.  Det første område tilfaldt hertug Hans, det andet kongen og det tredje gik til hertug Adolf.  Hertug Hans fik Haderslev amt og Tørning len, dertil det store Tønder amt med de frisiske øer bortset fra Amrum, Vesterland-Før og nordspidsen af Sild, der hørte til kongeriget, dertil Rendsborg og øen Femern, der var en del af hertugdømmet Slesvig, selvom den lå ud for Holstens kyst.  Hertug Hans fik også Løgumkloster og Bordesholm kloster i Holsten.

Sønderborg-delen strakte sig tværs over landet via Flensborg til Bredsted.  Gottorp-delen omfattede Slesvig og Husum amter samt Ejdersted, og for at få regnestykket til at gå op kom også det lille Aabenraa amt under Gottorp.  Den yngste bror, Frederik, blev affundet med Slesvig bispegods. l Holsten var lenene mindre, fordi de adelige godser her var så omfattende.[10]

1559

Ditmarsken blev erobret.

Den sydligste del lægges til Holsten (Kongelig), Den nordligste del fik hertug Adolf, og den midterste del fik hertug Hans.[11]

1572

Hans den yngre, søn af Christian III overtog Sundeved og Als som sit eget lille hertugdømme.[12]

1580

Fra Gottorp slot begynder en udskiftning, idet man er mere interesseret i jordskat end i hoveri.[13]

Hertug Hans døde den 2. okt - begraves 14 feb. i Slesvig.

Hertugdømmet deles således:

Kongen får Haderslev amt, og Hertug Adolf får Tønder amt med løgumkloster.[14]

1660

Amtmandsfunktionen indføres. Amtmanden var overordnet den øvrige verdslige lokalforvaltning, og derfor den lokale kontakt/forbindelses person til såvel landsregeringen på Gottorp som til kancelliet i København.

Fungerer frem til 1864.[15]

1665

Der oprettes universitet i Kiel[16]

1683

Der indføres sandemænd ved herredsting. Sandemændene blev udpeget af kongen, deres opgave var oprindelig at dømme i mordsager. Men reelt blev også brugt som uvildige personen, f.eks. ved jordfordeling.

Institutionen fungerede frem til 1864.[17]

1721

Under den store Nordiske krig  besættes  hertugdømmerne og præsterne må sværge troskab mod kongen, dette lykkedes først i 1721, hvorefter  hertugdømmet  må anses for at være kongens.[18]

1736

Der blev indført en fattiglov i Slesvig, hvorefter tiggere skulle uddrives af landet, arbejdsduelige skulle gøre tjeneste i hæren og hvert sogn skulle forsørge sine egne fattige.[19]

1750

Aabenraa amt udgøres af Rise- og Sønder Rangstrup herreder samt Varnæs.[20]

1761

Efter kongeligt reskript måtte skolerne fremover kun betroes til bestandige skoleholdere, der havde bestået en prøve hos provsten.

Kost og natteleje  på omgang skulle afskaffes, og der skulle skaffes faste skoler og indtægter til lærerne.[21]

1768

Præster der skal ansættes i  slesvigske sogne skal efter forordning have studeret mindst 2 år ved universitetet i Kiel (Tysksproget).[22]

1771

Efter en forordning, udsendt af Struensee, skal børn døbes med fast  efternavn., For det øvrige danmark blev dette først gældende fra 1856.[23]

1788

Stavnsbåndet ophæves.

1805

Vaccination mod kopper indføres.[24]

1806

Holsten indlemmes i monarkiet

1814

Slesvig-holstensk skolelov vedtages.

·       Skolepligt fra 6-7 års alderen til konfirmationsalderen.

·       Seminarister skulle foretrækkes i lærerstillinger

·       Degne og lærere skulle have fri bolig og græsningsareal samt fast penge og naturalieløn.[25]

1816

Lauenborg erhverves.[26]

1846

Den nordslesvigske landboforening stiftes (Haderslev amt)[27]

1848

24 - 25 marts dannedes den provisoriske regering i Kiel. den ville sammenkalde de forenede stænderforsamlinger (slesvig og holsten) for at samle hertugdømmet og videreføre dem under hertugen (tysk regeret).

1852

Den mellemsvigske landboforening stiftes (Aabenraa amt, Sundeved, Als samt Flensborg omegn)[28]

1864

Sønderjylland tabes til Preusen og Østrig

1866

Sønderjylland indlemmes i Preussen, efter krigen mellem Preussen og Østrig. Ved fredsaftalen mellem Preussen og Østrig indføres §5, der giver mulighed for at dele af “Slesvig” efter en afstemning kan slutte sig til Danmark. (Denne afstemning holdes 1920)[29]

1867-69

Byernes monopol på at drive handel ophæves. Dette medfører at der på landet kommer handlende i hver lille by, feks en høker.[30]

1870

I folkeskolen skal der undervises i tysk i 6 timer / uge fra 3. klasse.[31]

1878

I folkeskolen skal der undervises i tysk i 12 timer / uge fra 3. klasse.[32]

§5 fra 1866 krigen mellem Preussen og Østrig ophæves[33]

1888

Tysk skal være undervisningssproget i alle folkeskoler, dog er faget religion undtaget.[34]

1890

“Deutscher Verein für das nördliche Sleswig “ oprettes foreningen kaldes “Nordmarkverein”[35]

1899

Amtsbanen Aabenraa - Gråsten indvies med stationer i: Skelbæk, Styrtom, Lundsbjerg kro og Sdr Hostrup kro, Nørballe, Felsted kro, Tumbøl kro, Slyngsten (kun person beford. - benyttedes primært af Svejrup folk), Bøgholm (kun person beford.), Skovbøl (med daglige togkrydsninger), Varnæs kro, Bovrup, Kiding, Grøngrøft, Fiskebækskov, Fiskebæk, Adsbøl, Gråsten.[36]

1904

Amtbanen Aabenraa - Hovslund - Løgumkloster åbnes med stationer i: Nørreport, Kanappen, Stollig, Løjt Skovby, Barsmark, Løjt Kirkeby, Nørby, Knivsbjerg, Genner, Østermark, Øster Løgum, Hovslund, Rugbjerg, Nørre Hostrup, Egvad, Lønholm, Hellevad, Hellevad Mølle, Klovtoft, Sivkro, Bredsted, Øster-Terp, Gravlund, Alslev Kro, Asset, Løgumkloster Holmplads, Løgumkloster[37]

 1926

Amtsbanen Aabenraa - Gråsten og Aabenraa - Løgumkloster nedlægges.[38]